I 150 året efter 1864 skal vi bl.a. besøge det historiske center ved Dybbøl Banke, men turen går også videre til bl.a. Flensborg, hvor vi skal bo.

GRUPPEREJSE:  Bustur - 3 dage.

Fra 2745 kr.

Tidligere rejseprogram

3 dage til Flensborg og Sønderjylland

Tirsdag den 5.8.

Afgang fra Hvalsø. Frokost på restaurant Skamlingsbanken. Besøg i det historiske center ved Dybbøl Mølle og Dybbøl Banke. En guidet rundvisning i centret. Derefter til Flensborg og indkvartering på Hotel Ayun, tæt ved havnen og gågaden. Vi går fra hotellet til Cafe Central, hvor aftensmaden venter. En gåtur på 650 m.

Onsdag den 6.8.

09.45: Fra hotellet. En bustur med lokal guide.
Formiddag:  Turen går til Glyksborg. Undervejs ser gruppen bl.a. Sonwik“, Flensborgs flotte marina og Marineskolen. Her stopper bussen op og der er tid til at fotografere - dejlig udsigt over Flensborg Fjord! Herefter går turen videre til Glyksborg. Ved vandslottet holdes en lille pause. Vores guide fortæller historie og historier. Turen slutter kl. 12.00. Frokost på Hansens Brauerei. Efter frokost er der mulighed for at besøge Søfartsmusseet eller blot nyde byen og havnen.

Kl. 17.00 forlader vi hotellet og går til turbåden Viking, som vil give os en sejltursoplevelse på Flensborg Fjord samtidig med, at vi nyder skibets ”kaptajnsbord". På turen sejler vi bl.a. forbi ”Glashusene i  Sonwik”, Marineskolen og de danske Okseøer. Kl. 19.20: Retur i Flensborg. Efter sejlturen er der stadig tid til at nyde Flensborg by.

Torsdag den 7.8.

Fra Flensburg kører vi til Tønder. Med lokal guide i Tønder og ved Højer Sluse. Derfra videre mod Ribe, hvor vi besøger  Ribe Domkirke. Rundvisning. Fra Ribe mod Odense, hvor eventyrbuffet'en venter i restaurant "Den grimme Ælling".Forventet hjemkomst ca. kl. 21.00.

Pris: 2745 kr.
I prisen er inkluderet: Transport i moderne langtursbus. Hotel i dobbeltværelse på hotel Ayun med morgenmad. 3 x frokost, 3 x aftensmad. Entre til nævnte besøg inkluderet. Nævnte guider inkluderet. Sejlads på Flensborg fjord. Rejseleder. Ikke inkluderet: Drikkevarer. Tillæg for eneværelse: 400 kr.